Niels Skousen '68' Lyrics

Der er en stjerne over København,
sagde de amerikanske hippier der kom over,
et astrologisk kors, det er den nye tid der begynder,
og det troede vi så
som vi troede på alt
der ku sparke os ud i transendensen
folk talte i tunger, hatten var a'
og det var ikke sådan lige at lægge låg på
Den gamle verden var falmet.
Ikke flere selvbindere på marken
mælkedrengene var borte
og togene, kørte ikke mere med damp.
Spanskrøret var afskaffet
og skrårem og seler var ude af billedet
vi havde fået fjernsyn
vi havde den første mand på månen,
vi ku sidde og se en landskamp

Jeg er ikke egentlig utilfreds, det' bare en bagsked der har varet siden 68

Vi havde vores vindue, vi havde Otto Leisner,
vi havde Hvide Måge, vi havde vores velfærd
vi havde vascomater, men vi havde ikke noget
verdensbillede, der holdt vand.
Vi kom ind fra forstæderne
trådte ud af vore tegneserier
vi talte ikke trinene; udsigten var strålende
Soldater og sand
og de hulkindede kom hjem fra Indien
med tæpper og tablas
og henna og karma, og hookah og Hare Om
og det var bare helt Tintin
der var vibrationer
profeter og tempeltjenerinder:
Verden er et hjul, mand
der kommer bare det ud, du putter ind!

Jeg er ikke egentlig utilfreds, det' bare en bagsked der har varet siden 68

Og Kennedy blev skudt, og hans bror blev skudt,
og Martin Luther King blev skudt,
og Che og Malcolm X blev skudt, og Allende blev skudt,
og i Vietnam blev der skudt.
Og Andy Warhol blev næsten skudt, og vi fik næsten det hele at se
verden kom ind i stuerne
vi røg ud på gaderne
skrattende råbende, ikoner på væggene
knippelsuppe og klassekamp smeltede sammen
til en selvopfyldende profeti
med kedeldragter, kadler, støvler og manifester
de unge de løver stak hovederne frem.
Det var nok til,at man følte en vis melankoli

Jeg er ikke egentlig utilfreds, det' bare en bagsked der har varet siden 68

Sådan set var det jo bare derudaf
hver på sin krikke
hver mand strøg afsted, for egen vind
Som vi siger, skuddet det var godt nok
der var bare ingen pil på buen
den glemte han i farten, tænkte kun på målet
havde allerede set den gå rent ind
Siden har vi fået alt hvad der skal være på hylderne.
Og kan sidde i vores æsker og vinke til hinanden
med vores rødbedepas
Brøgger blev til Brøgger
Larsen til Larsen
og Arnoldi til Arnoldi
og Eik blev til Eik Skaløes Plads

Jeg er ikke egentlig utilfreds, det' bare en bagsked der har varet siden 68

Solen har vendt endnu engang
der er stadig langt til sommer
hvad vi gjorde, hvad der skete
kølvandsstriben fortoner sig mod horisontens kant
En hilsen til dem
der for vild i labyrinten.
Og blev derinde, og forsvandt

Jeg er ikke egentlig utilfreds, det' bare en bagsked der har varet siden 68
PSS

See also:

121
121.11
Aladdin Un amico come te Lyrics
Lunatica Spell Lyrics