L:Ron:Harald Rastløs Lyrics
            Forleden var jeg rastløs som så mange gange før
            og jeg kender mig selv når jeg er i det humør
            finder jeg ingen ro for længslen trænger sig på
            så jeg låste min dør og begyndte at gå
        
            Vidste egentlig ikke hvor jeg var på vej hen
            men endte så til sidst ned' ved vandet igen
            som det så ofte er sket når jeg har brug for at tænke
            jeg satte mig ned på en af molens slidte bænke
        
            Jeg ku' mærke jeg havd' brug for at reflektere
            over mit liv og hvorfor jeg skulle bære
            på så voldsomme hændelser og så megen smerte
            sygdom angst og forvirring og år'ne hvor jeg lærte
        
            Ikk' at ta' det for givet at jeg sku' ha' det godt
            lært' at livet nemt ku' gøre ondt og være barsk og råt
            mine egne tab - lille Rikke der døde
            det regned' i mit hoved' dråberne var blodrøde
        
            Jeg mindedes tiden i hospitalets vold
            jeg så Rikke for mig ligge - livløs og kold
            jeg tænkte på de mange ødelagte menn'skeliv
            jeg fik tæt ind på livet og det skar som en kniv
        
            Jeg opdaged' at tårerne var begyndt at trille
            nedover mit ansigt som jeg sad dér ganske stille
            jeg græd båd' at lettelse fordi jeg selv slap ud
            og af sorg over dem jeg ha'de under min hud
        
            De jeg aldrig ve' ku' glemme de der blev derinde
            de der aldrig kom ud de der endte som et minde
            i mit sind de hvis liv var totalt ødelagt
            jeg fik dårlig samvittighed og følte afmagt
        
            For det er noget dybt i mig der stadig gør så ondt
            og ingen fred gi'r mig stikker til mig døgnet rundt
            jeg føler jeg svigted' alle jer jeg lod tilbage
            det' en ting der vil nage mig resten a' min' dage
        
            For jeg mødte så mange fik så dyb sympati
            med de der ikk' ku' hjælpes de som aldrig blev fri
            for de frygtelige smerter der kan smadre et sind
            når sjælen slipper fæstet og djæv'len lukkes ind
        
            Jeg ville gi' ALT jeg har for at kunne hjælpe jer
            der stadig er gemt væk men som virk'li' heden er
            er jeg magtesløs kan kun fælde en tåre
            mens jeg tænker på alle jer hvis skæbner er så hårde
        
            De si'r der er en mening med hvert et liv der fødes
            hva' med de der' uønskede svigtes og udstødes
            folk klager over skattetrykket over dårligt vejr
            det' banalt og latterligt når man kender til jer
        
            Jeg har tænkt og tænkt men jeg finder aldrig svar
            på hvorfor mange bukked' under og hvorfor at I bar
            på en smerte i jer's sind så forfærd'li' og brutal
            at I skal leve jeres liv låst inde på et hospital
        
            Men jeg har oss' et ansvar overfor mig selv
            jeg har få't en chance mer' så nu gælder det vel
            om at udnytte den for der må være en grund
            til at jeg slap ud og nu håber jeg så kun
        
            Jeg kan holde fast i det som jeg har bygget op
            mit lille univers der domineres af hip hop
            at rappe skrive rim - å' male graffiti
            min verden de værdier jeg altid har holdt fast i
        
            Og den pige jeg har fundet - så nænsom og blid
            mit livs kærlighed og jeg vil bruge min tid
            sammen med dig min skat for jeg elsker dig for vildt
            når du kysser mig og dine øjnes udtryk er så mildt
        
            Og til alle jer jeg efterlod gemt væk og låst inde
            jeg håber I må høre denne sang og måske finde
            en lille smule håb I lever i mine tanker
            og det vil I gøre så læng' mit hjerte banker
        
See also:
JustSomeLyrics
38
38.17
De Romanticistas Shaolin's Angel negro Lyrics
Emmerson Nogueira Sailing Lyrics